Skip to main content

En sanselig fortælling om mod, forventninger og fællesskab, og om at turde bede om hjælp, når styrke ikke længere handler om at klare alting alene.

Hardback | 56 sider | Fra ca. 9 år
Formidling
Omslag til Den modige løve

Den modige løve

Leo er kendt som den modige. Den, alle ser op til. Den, der går forrest og klarer det hele selv.
Men da han en morgen fornemmer, at der er fare på færde, sker der noget nyt. Kroppen vil ikke, som den plejer. Frygten tager over, og for første gang kan han ikke klare det alene.

Skal han leve op til rollen som den modige – eller måske gøre noget, han aldrig har gjort før: bede om hjælp?

Den modige løve er en illustreret fortælling om forventninger, fællesskab og om, at mod ikke altid handler om at være stærk og frygtløs.

Teksten udspiller sig i en løveflok på savannen, mens illustrationerne i et kontrapunktisk samspil flytter fortællingen til en genkendelig børneverden. Sammen åbner tekst og billeder for flere lag i historien – og for samtaler om roller, pres og mod.

Den modige løve er en del af den litterære serie BLIK, der består af stærke, selvstændige værker for læsere i alderen 9-12 år. Hver bog i serien forener tekst og illustration i en form, der er overskuelig uden at være enkel. BLIK giver plads til sanselige fortællinger, store spørgsmål og stærke læseoplevelser i et koncentreret udtryk, der inviterer til fordybelse, samtale og genlæsning.

Detaljer

Redaktør Christian Bach
Forsideillustrator Rasmus Meisler
Grafisk tilrettelæggelse Christian Bach
Korrekturlæst af Anja Meyer
Udgivelsesdato 16. juni 2026
Originalsprog dansk
Format Hardback
ISBN 9788785406217
Udgave 1. udgave. udgave
Antal sider 56
Dimensioner (BxHxD) 176x221x12 mm

Modtagelse

Bibliotekernes lektørudtalelse

“Fortællingen rummer relevant samtalestof om, at intet menneske er en ø og om at være modig og selvsikker, men samtidig have brug for hjælp og sin flok.”
“Historien formidles gennem en tydelig brug af samspillet mellem tekst og billede, uden det fremstår overgjort. Historien har en nerve og en intensitet, som holder spændingen gennem hele vejen. [...] Anbefales varmt til undervisningen i 3.-4. klasse.”
“De to spor spiller sammen, udfordrer hinanden og giver mulighed for at tale om både det, der står skrevet, og alt det, billederne fortæller mellem linjerne.”
Illustrator Rasmus Meisler formår at gengive drengen Leos følelser i mange forskellige ansigtsudtryk. Og Line Leonhardt (godt navn, når man står bag en “løvebog”) fortæller stilfærdigt om mod og moral. Der er masser af fortolkningspotentiale i denne lille billedroman ...”

For litteraturformidlere

Formidlingsmateriale

Undervisningsforløb Kræver abonnement

Undervisningsforløb

3.–5. klasse

Gennem forløbet gør eleverne sig erfaringer om genren “graphic novel" gennem deres løsning af bogen. Afslutningsvis samles der op på, hvad der kan kendetegne en graphic novel. Forløbet er struktureret efter den velkendte tredeling Før du oplever bogen, Mens du oplever bogen og Efter du har oplevet bogen. Søg efter forløbet på mayeriet.dk

Bag bogen

Line Leonhardt
Dansk forfatter med en stærk og autentisk stemme, der skriver i øjenhøjde med børn og unge om identitet, relationer og livet i alle dets nuancer.
Foto: Søren Rønholt
Rasmus Meisler
Prisvindende dansk illustrator og animator med en levende, humoristisk streg, der forener visuel energi med stærk fortællekraft.
Privatfoto

Flere bøger fra Bach & Co.

Vælg et Afhentningssted