Skip to main content

Frøken Tudse siger op

Billedbog · Fra ca. 4 år

Når hverdagen bliver for meget, kan selv en tudse drømme om at være dronning ... Humoristisk og underfundig billedbog.

Af Line Malling Schmidt · Illustreret af Louis Kønig-Wheatley

Om bogen

Hver morgen står frøken Tudse tidligt op for at undervise de små haletudser. Men det er ikke længere, som det var engang, og en dag bliver det for meget. Frøken Tudse siger op.

På vej hjem stopper hun ved myretuen, hvor der tilsyneladende er ordnede forhold. Ovenikøbet styret af en rigtig dronning. Åh, frøken Tudse gad godt at være dronning! Måske findes der et arbejde dér, hvor nogen faktisk vil lytte?

Frøken Tudse siger op er en humoristisk og underfundig billedbog, som både børn og voksne kan spejle sig i, om at græsset ikke altid er meget grønnere på den anden side. Bogen er skabt i et tæt samarbejde mellem forfatter Line Malling Schmidt og illustrator Louis Kønig-Wheatley.

Find bogen

Til formidlere

Frøken Tudse er træt af de vilde haletudser og siger sit job op for at blive fin 'med-dronning' i myretuen. Men ak, de små myrelarver er præcis lige så uregerlige! En hylende morsom fortælling om, at græsset ikke altid er grønnere på den anden side.

Særligt ved bogen

Bogen brillerer med sin herlige, ironiske humor og detaljerige illustrationer, hvor teksten og billederne spiller genialt sammen om at punktere Frøken Tudses royale dagdrømme.

Bogfakta

Alder
Fra ca. 4 år
Format
Hardback
Sider
40
Udgivet
12. maj 2026
ISBN
9788785406248

Mere at gå på opdagelse i

Vælg et Afhentningssted